I efteråret 2008 deltog jeg i mine første møder i Cevea’s webteam. Det var blot et par måneder efter, at tænketanken var blevet lanceret, og jeg havde stået lidt på sidelinjen, og set med. Men nu var jeg blevet bidt af politisk kommunikation og digitale medier, var træt af regeringen, og ville være med.
Vi kunne se et stort potentiale for Cevea på nettet. Det var svært at pege på præcis, hvordan potentialet skulle indfris. Men en ting var sikkert: Det site, som Cevea var startet med levede ikke op til kravene.
Så vi sad der for et år siden, og spekulerede over, hvad vi skulle gøre. Det første site havde spist vores budget, men samtidig kunne vi se, at der skete noget på den anden side af Atlanten. Obama rejste et enormt kampagnebudget via digitale medier og han organiserede græsrødder på hidtil usete måder. Så potentialet var der, og vi følte et vist pres på vores skuldre for at indfri det.
Til alt held havde vi to ting, der gjorde udslaget for os. For det første Kirstine – vores hårdtarbejdende teamleder med det store netværk. Og for det andet en masse goodwill omkring Cevea. På den måde lykkedes det at samle ressourcer omkring det nye projekt, og i foråret 2009 kom vores største ressource, Jakob, til. Jakob har været vores digitale håndværker, som tålmodigt har bygget, bygget om, rådgivet os og taget toget fra Kolding, når vi havde brug for at mødes ansigt til ansigt. Vi har trukket hårdt på Jakob, og han har ydet en uvurderlig indsats. Jeg synes, de skal have en hånd begge to.
Men jeg vil gerne fortælle om de dybere tanker med det nye Cevea.dk, og der er tre ting, som jeg vil fremhæve.
For det første var vi opmærksomme på, at moderne politisk kommunikation er person- og sagsorienteret. Det vil Cevea generelt gerne gøre op med, men det var samtidig et kommunikativt vilkår, som vi måtte forholde os til.
For det andet har det længe været sådan, at den politiske deltagelse er faldende i vestlige demokratier, og digitale medier er blevet tilskrevet en evne til at revitalisere politisk deltagelse. Den tese ville vi gerne udforske.
For det tredje er det at være website for en tænketank noget ganske særligt. I de fleste tilfælde er det noget ganske særligt støvet og forældet, men vi vil gerne være en moderne tænketank med et moderne website, og Cevea har generelt en vision om at være en idépolitisk infrastruktur. Den vision vil vi gerne omsætte i et digitalt udtryk.
Med udgangspunkt i disse tanker blev strategien
at anerkende de moderne vilkår for politisk kommunikation, men samtidig at moderere dem med udgangspunkt i vores værdier.
at få hele organisationen til at bidrage.
at lave et åbent site, som ikke lukker sig om organisationen.
Helt konkret giver strategien sig udtryk i et site:
som er åbent for deltagelse, men hvor vi samtidig inviterer personer, som vi finder særligt interessante.
som er centreret omkring temaer, men hvor temaerne åbner for debat.
hvor alle organisationsenheder producerer indhold, og motiverer til deltagelse.
som understøtter deltagelse i offline-aktivitet som uddannelse og arrangementer.
som samler og inddrager centrum-venstre blogossfæren.
som inviterer internationale tænketanke indenfor.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg sige, at et website som Cevea.dk er ikke stærkere end sine brugere.  Politiske idéer er noget vi skaber, og deltagelse er noget vi vælger!

Cevea.dk

Fredag d. 9. oktober var en stor dag for mig. Det var dagen, hvor et års slid med at udvikle et nyt website for den politiske tænketank Cevea skulle præsenteres for offentligheden. Det skete selvfølgelig ikke i et blændende skær af blitz-lys, men der var alligevel mødt omkring 50 gæster op til lanceringen.

Det skyldtes nok ikke mindst, at lanceringen blev koblet sammen med et debatarrangement, hvor professor Ove Kaj Pedersen og kommunikationskonsulent Morten Gade holdt hvert deres spændende oplæg. Morten Gade har i øvrigt blogget om arrangementet her.

Et år er lang tid, men det har også været en ganske særlig proces. Tænketanke er ikke rigtigt sammenlignelige med andre typer af organisationer, og når det kommer til stykket, er Cevea vist ikke rigtigt sammenlignelig med klassiske tænketanke. Så det har været en udfordring at omsætte organisationens særlige karakteristika til nettet. Men samtidig har det skabt et rum af muligheder, idet vi faktisk har haft mulighed for at opfinde alting mere eller mindre selv.

Politisk potentiale i digitale medier

I efteråret 2008 deltog jeg i mine første møder i Cevea’s webteam. Det var blot et par måneder efter, at tænketanken var blevet lanceret, og jeg havde stået lidt på sidelinjen, og set med. Men nu var jeg blevet bidt af politisk kommunikation og digitale medier, var ved at være temmeligt træt af regeringen, og ville være med.

Vi kunne se et stort potentiale for Cevea på nettet. Det var svært at pege på præcis, hvordan potentialet skulle indfris. Men en ting var sikkert: Det site, som Cevea var startet med levede ikke op til kravene.

Så vi sad der for et år siden, og spekulerede over, hvad vi skulle gøre. Det første site havde spist vores budget, men samtidig kunne vi se, at der skete noget på den anden side af Atlanten. Obama rejste et enormt kampagnebudget via digitale medier og han organiserede græsrødder på hidtil usete måder. Så potentialet var der, og vi følte et vist pres på vores skuldre for at indfri det.

Pres på vores skuldre

Presset blev ikke mindre af, at webteamet var (og er) båret af frivillige kræfter med enten fuldtidsarbejde eller fuldtidsstudier ved siden af. Men til alt held havde vi to ting, der gjorde udslaget for os. For det første Kirstine – vores hårdtarbejdende teamleder med det store netværk. Og for det andet en masse frivillige hænder og generel goodwill omkring Cevea.

På den måde lykkedes det at samle ressourcer omkring det nye projekt, og i foråret 2009 kom vores største ressource, Jakob til. Jakob har været vores digitale håndværker, som tålmodigt har bygget, bygget om, rådgivet os og taget toget fra Kolding, når vi havde brug for at mødes ansigt til ansigt.

De dybere tanker bag det nye site

Hvad angår de dybere tanker bag det nye Cevea.dk, er der tre ting, som jeg vil fremhæve.

For det første var vi opmærksomme på, at moderne politisk kommunikation er person- og sagsorienteret. Det vil Cevea generelt gerne gøre op med, men det var samtidig et kommunikativt vilkår, som vi måtte forholde os til.

For det andet har det længe været sådan, at den politiske deltagelse er faldende i vestlige demokratier, og digitale medier er blevet tilskrevet en evne til at revitalisere politisk deltagelse. Den tese ville vi gerne udforske.

For det tredje er det at være website for en tænketank noget ganske særligt. I de fleste tilfælde er det noget ganske særligt støvet og forældet, men vi vil gerne være en moderne tænketank med et moderne website. Cevea har i den forbindelse en abstrakt vision om at være en idépolitisk infrastruktur. Det er ikke helt entydigt, hvad den vision indebærer, men ikke desto mindre, ville vi gerne omsætte den i et digitalt udtryk. Om ikke andet så for at se, hvad der sker.

Strategien

Med udgangspunkt i disse tanker blev strategien:

  • at anerkende de moderne vilkår for politisk kommunikation, men samtidig at moderere dem med udgangspunkt i vores værdier.
  • at få hele organisationen til at bidrage. Idéen er, at hvis man vil åbne for bred politisk deltagelse, må man først starte med selv at deltage.
  • at lave et åbent site, som ikke lukker sig om organisationen. Her drejer det sig om at skabe et site, som reelt er en infrastruktur. Dvs. et site, som skaber kontakt mellem forskellige platforme, organisationer og individer.

Helt konkret har strategien givet sig udtryk i et site, som forsøger følgende:

  • at åbne for deltagelse, men hvor vi samtidig inviterer personer, som vi finder særligt interessante.
  • at være centreret omkring temaer, men hvor temaerne åbner for debat.
  • at få alle organisationsenheder til at producere indhold og motivere til deltagelse.
  • at understøtte deltagelse i offline-aktivitet som uddannelse og arrangementer.
  • at samle og inddrage centrum-venstre blogossfæren.
  • at invitere internationale tænketanke indenfor.

Work in progress

Og ja, når du ser sitet, er der både små og store ting, som kunne bruge en kærlig hånd. Men en god ven fortalte mig engang noget i retning af, at “man bygger ikke et it-system – man starter et it-projekt.” Og det er sådan cirka vores tilgang til det. Vi udvikler løbende, og tager selvfølgelig gerne imod din hjælp🙂

Opdatering

.

Hovsa, der var faktisk en lille smule presse på. Se reportagen fra The Copenhagen Voice her.