Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde regnet med, da jeg startede som fuldmægtig i Frederiksberg Kommune. Men at kommunernes økonomi skulle blive så hot et politisk emne, som det er blevet, havde jeg helt sikkert ikke regnet med. Desværre brænder emnets hotness ikke rigtigt igennem, når jeg præsenterer mig som “Jonas Erck, fuldmægtig i Frederiksberg Kommune”. Af en eller anden grund følger der ikke nogen groupies med titlen.

Statsministeriets hjemmeside ligger nu i toppen det nye regeringsprogram, hvoraf det fremgår, at “Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden”. Og i medierne fyger det rundt med påstande om, hvordan og hvor meget kommunerne kan spare ved at gøre det ene, det andet, det tredje.

Og jeg sidder indenfor på femte sal i Rådhuset på Frederiksberg, og føler mig en anelse belejret. Ikke fordi borgerne står på rådhuspladsen og skriger, men fordi alle peger på besparelser i kommunernes administration. Og det er jo der, jeg arbejder. Ikke meget prestige i det. Jeg er kolde hænder, en grå eminence. I mediernes dagsorden en unødvendig omkostning.

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, det er lidt noget tis at være ude efter administrationen på den måde. Altså det er helt fair at være kritisk, og mange ting kan gøres bedre, men det er jo netop det, jeg er ansat til at bidrage til. Til at styre økonomien, effektivisere og alt det der. Det er alt for billige point at påstå, at kommunerne bare kan skære i administrationen, for til sidst er der ikke nogen tilbage til at føre kniven.

Men ja, ja, jeg skal nok bare vænne mig til at være minus rock’n’roll, spise en tør tudekiks og dyrke min grå tilværelse i rådhusets snørklede gange.