Nu er det ikke så meget, jeg får kravlet rundt i blogossfæren for tiden, men for nyligt faldt jeg over et indlæg i Altingets nyhedsbrev, som jeg gemte i hukommelsen til en senere kommentar. Det var Ida Jeng, som på Politiken.dk havde skrevet et indlæg med den noget bombastiske titel “Facebooks ondskab gavner os alle“. Og jeg må sige, at jeg var helt paf. Facebook ond? Virkelig? Men det er godt? Virkelig?

Egentlig ville jeg bare have skrevet en kommentar, men det kom ligesom ikke til mig. Hun have fanget min interesse, men ordene sad fast i fingrene. Og det gik op for mig, at jeg faktisk ikke helt havde fanget, hvad det var hun mente. Der var en masse links til blogindlæg, der kritisk diskuterer Facebook privatlivsindstillinger, og så til sidst en kritik af kritikerne, fordi de ikke har forstået hele pointen med sociale medier. De forstår ikke, at de sætter “al udvikling i stå” ved at være reaktionære. Nå da da, men også meget spændende.

Den teknologiske revolution bygger tilsyneladende på sin egen ideologi med egne nødvendigheder. Og indenfor denne ideologi er det vigtigt, at vi deler alt med alle, for så vil verden blive et helt fantastisk sted. Jeg troede egentlig, at den ballon var feset ud for et par år siden, og jeg blev i tvivl, om det virkelig var det, Ida mente.

Det var det så ikke. Ida deler, ligesom alle os andre, en meget begrænset del af sin profil med alle og enhver. Og et eller andet sted inde imellem det gode og det onde ligger sandheden.

Facebook råder over en usandsynlig mængde af personlig data, som de gerne vil tjene penge på. Det kommer næppe dig og mig til gode, men måske bliver vi i et svagt øjeblik snydt til et købe et åndsvagt produkt via en social ad. Og det er vel så prisen for gratis at få stillet en digital netværkstjeneste til rådighed, som lader os vedligeholde diverse sociale netværk, dele viden og få en hurtig griner efter frokostpausen.

Er det problemfrit? Nej. Bør vi være opmærksomme på problemerne? Ja. Men det der med at dele verden op i de gode og de onde… jeez!