Usexet eDag

For nylig sad jeg et par timer i biografmørket i selskab med Mark Zuckerberg og kumpaner i filmen The Social Network. En film, der på ingen måde er bange for at associere kiksede dataloginørder med de mest uopnåelige, smukke og veluddannede kvinder, L.A.’s ypperligste inden for clubscenen og milliarder af dollars. Umiddelbart et ret usandsynligt match, men tilsyneladende ikke i en tid med Facebook, digital revolution og web 2.0 på sit højeste. Bedre reklame for datalogi kan de næppe ønske sig på universiteterne, og jeg sad selv og fortrød bitterligt, at jeg aldrig har dyrket binære talsystemer, algoritmer, programmeringssprog og den slags. Det vil sige, indtil mandag d. 1 november, hvor en anden  langt mindre seksuelt appellerende  digital revolution skulle finde sted: eDag3

Når baglandet indtager scenen

I løbet af ugen bemærkede jeg, at Avisen.dk havde lavet en oversigt over fagforeninger på Facebook. Danmarks Lærerforening (DLF) topper listen over de mest populære fagforeninger målt på fans i forhold til medlemstal. Det får de ros for, men det fik mig også til at spekulere. For hvorfor er mange fans på Facebook et succeskriterie i sig selv? Jeg mener faktisk, at DLF gør det rigtigt godt på Facebook, men det er ikke antallet af fans der gør det i sig selv. Det er i lige så høj grad aktivitetsniveauet og den konkrete feedback, som foreningen modtager. Det er der en særlig grund til.

Facebook er kommunens spejl

Der er dem, der påstår, at ansigtet er sjælens spejl. Hvis det er tilfældet, burde Facebook give adgang til vores inderste væsner. Det er nok at give Facebook for meget credit, men på den anden side kan ingen vel heller sige sig fri fra, at deres Facebook-profil faktisk fortæller noget om deres person. Og nogle gange ting, som aldrig skulle være kommet frem. Når kommuner optræder på Facebook, fortæller de en historie om deres egen identitet. Men samtidig risikerer de at afsløre deres egne kommunikationstrategiske mangler.

Mod en digitaliseret politisk tænketank

I efteråret 2008 deltog jeg i mine første møder i Cevea’s webteam. Det var blot et par måneder efter, at tænketanken var blevet lanceret, og jeg havde stået lidt på sidelinjen, og set med. Men nu var jeg blevet bidt af politisk kommunikation og digitale medier, var træt af regeringen, og ville være med.

Vi kunne se et stort potentiale for Cevea på nettet. Det var svært at pege på præcis, hvordan potentialet skulle indfris. Men en ting var sikkert: Det site, som Cevea var startet med levede ikke op til kravene.

Så vi sad der for et år siden, og spekulerede over, hvad vi skulle gøre. Det første site havde spist vores budget, men samtidig kunne vi se, at der skete noget på den anden side af Atlanten. Obama rejste et enormt kampagnebudget via digitale medier og han organiserede græsrødder på hidtil usete måder. Så potentialet var der, og vi følte et vist pres på vores skuldre for at indfri det.

Til alt held havde vi to ting, der gjorde udslaget for os. For det første Kirstine – vores hårdtarbejdende teamleder med det store netværk. Og for det andet en masse goodwill omkring Cevea. På den måde lykkedes det at samle ressourcer omkring det nye projekt, og i foråret 2009 kom vores største ressource, Jakob, til. Jakob har været vores digitale håndværker, som tålmodigt har bygget, bygget om, rådgivet os og taget toget fra Kolding, når vi havde brug for at mødes ansigt til ansigt. Vi har trukket hårdt på Jakob, og han har ydet en uvurderlig indsats. Jeg synes, de skal have en hånd begge to.

Men jeg vil gerne fortælle om de dybere tanker med det nye Cevea.dk, og der er tre ting, som jeg vil fremhæve.

For det første var vi opmærksomme på, at moderne politisk kommunikation er person- og sagsorienteret. Det vil Cevea generelt gerne gøre op med, men det var samtidig et kommunikativt vilkår, som vi måtte forholde os til.

For det andet har det længe været sådan, at den politiske deltagelse er faldende i vestlige demokratier, og digitale medier er blevet tilskrevet en evne til at revitalisere politisk deltagelse. Den tese ville vi gerne udforske.

For det tredje er det at være website for en tænketank noget ganske særligt. I de fleste tilfælde er det noget ganske særligt støvet og forældet, men vi vil gerne være en moderne tænketank med et moderne website, og Cevea har generelt en vision om at være en idépolitisk infrastruktur. Den vision vil vi gerne omsætte i et digitalt udtryk.

Med udgangspunkt i disse tanker blev strategien

at anerkende de moderne vilkår for politisk kommunikation, men samtidig at moderere dem med udgangspunkt i vores værdier.

at få hele organisationen til at bidrage.

at lave et åbent site, som ikke lukker sig om organisationen.

Helt konkret giver strategien sig udtryk i et site:

som er åbent for deltagelse, men hvor vi samtidig inviterer personer, som vi finder særligt interessante.

som er centreret omkring temaer, men hvor temaerne åbner for debat.

hvor alle organisationsenheder producerer indhold, og motiverer til deltagelse.

som understøtter deltagelse i offline-aktivitet som uddannelse og arrangementer.

som samler og inddrager centrum-venstre blogossfæren.

som inviterer internationale tænketanke indenfor.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg sige, at et website som Cevea.dk er ikke stærkere end sine brugere.  Politiske idéer er noget vi skaber, og deltagelse er noget vi vælger!

Fredag d. 9. oktober var en stor dag for mig. Det var dagen, hvor et års slid med at udvikle et nyt website for den politiske tænketank Cevea skulle præsenteres for offentligheden. Det skete selvfølgelig ikke i et blændende skær af blitz-lys, men der var alligevel mødt omkring 50 gæster op til lanceringen.

Søgemaskiner og svingvælgere

Rigtigt mange vælgere var i tvivl om, hvor de skulle sætte deres kryds til Europaparlamentsvalget. Det er godt for politikerne, for så er der vælgere at kæmpe om. Men i et fragmenteret mediebillede er det aldrig rigtigt til at sige, hvor vælgerne skal jages. Og tilsyneladende har de forskellige kampagner helt overset den niche, der hedder søgemaskiner.