You are currently browsing the tag archive for the ‘valgkamp’ tag.

Hvem skal jeg stemme på

Rigtigt mange vælgere var i tvivl om, hvor de skulle sætte deres kryds til Europaparlamentsvalget. Det er godt for politikerne, for så er der vælgere at kæmpe om. Men i et fragmenteret mediebillede er det aldrig rigtigt til at sige, hvor vælgerne skal jages. Og tilsyneladende har de forskellige kampagner helt overset den niche, der hedder søgemaskiner.

Læs resten af dette indlæg »

Reklamer

Click picture for original source

Jeg fandt et interessant udsagn i en bog jeg har liggende. Prøv at gætte, hvornår det er fra.

Beneath the rhetoric and fanfare of the [xxxx] presidential campaign lies an important message about the future of democracy. The message is the media.

This is an old message with a new twist. In [xxxx] the media continue to play a central role – according to some the central role – in presidential selection. But for the first time, a dazzling array of new communication technologies […] have moved off the showroom shelves and onto the campaign trail. Traditional broadcast media and newspapers continue to dominate political communication, but candidates have learned that they ignore the new media arsenal only at their peril.

Jeg synes, det er et udsagn, som minder utroligt meget om udsagn, vi hører den dag i dag, men prøv at gætte, hvornår det er fra. Svaret findes her.

Forrige uge var jeg på Grundtvig Højskole for at deltage i et kursus om amerikansk demokrati. Vi tjekkede ind søndag eftermiddag, fik god højskolemad om aftenen og inden sengetid et introducerende foredrag om baggrunden for amerikansk demokrati af Mads Fuglede. Foredraget startede helt tilbage ved den amerikanske uafhængighedskrig, og lagde et historisk perspektiv på det amerikanske demokrati. En spændende vinkel, som de fleste danskere har et meget lille kendskab til. Det meste af, hvad vi ved om USA, ved vi fra TV og internet, hvor underholdning og aktualitet er centrale relevanskriterier, og hvor den historiske vinkel således kommer til at virke en tand for støvet. Resten af ugen fortsatte med dette perspektiv, og det viste sig, at en historisk tilgang til aktuel amerikansk politisk giver en meget nuanceret forståelse af aktuel amerikansk politik. Jeg var eksempelvis ikke klar over, at tyskere var den største indvandrergruppe i USA i starten af sidste århundrede, og at det havde afgørende betydning for USA’s politik før, under og efter 2. Verdenskrig. Gad vide, hvad den store indvandring fra spansktalende lande så betyder for USA’s politik over for Latinamerika?

Andre foredragsholdere var Niels Bjerre-Poulsen, Uffe Østergaard, Henning Koch, Ole Vind, Carl Pedersen, Niels Lindvig og Troels Gaihede, og dermed var størstedelen af de USA-eksperter vi normalt møder i danske nyhedsmedier repræsenteret. Der manglede måske lige Peter Kurrild-Klitgaard, Martin Krasnik og Clement Kjærsgaard. Men det er jo faktisk interessant, at alt den USA-ekspertise, vi møder i medierne, er udgjort af denne lille gruppe mennesker, hvis man tænker på, hvor stort og komplekst et fænomen USA er. Og når hele ekspertisen – bortset fra et par afvigere – tilmed udgøres af historikere og journalister, bliver det endnu mere tankevækkende. Med alt det ovenstående nævnt om det produktive ved en historisk vinkel på aktuel politik, ville vi så overlade et emne som eksempelvis dansk valgkamp til en lille håndfuld historikere og journalister? Findes der ikke nogen jurister, økonomer eller politologer, som ser godt ud på TV?

Twitter

Reklamer