For nylig sad jeg et par timer i biografmørket i selskab med Mark Zuckerberg og kumpaner i filmen The Social Network. En film, der på ingen måde er bange for at associere kiksede dataloginørder med de mest uopnåelige, smukke og veluddannede kvinder, L.A.’s ypperligste inden for clubscenen og milliarder af dollars. Umiddelbart et ret usandsynligt match, men tilsyneladende ikke i en tid med Facebook, digital revolution og web 2.0 på sit højeste. Bedre reklame for datalogi kan de næppe ønske sig på universiteterne, og jeg sad selv og fortrød bitterligt, at jeg aldrig har dyrket binære talsystemer, algoritmer, programmeringssprog og den slags. Det vil sige, indtil mandag d. 1 november, hvor en anden  langt mindre seksuelt appellerende  digital revolution skulle finde sted: eDag3

Så sælg dog projektet bedre

Sådan for en god ordens skyld skal det siges, at jeg ikke ville skrive om offentlig digitalisering, hvis ikke jeg fandt det spændende. I virkeligheden er det nok derfor, jeg lige skal af med en gang harme over, at sådan en milepæl som eDag3 ikke sælges bedre. Jeg mener, var der overhovedet nogen almindelige mennesker, der opdagede, at d. 1. november var en særlig dag?

Ifølge Modernisering.dk, som holder til i Finansministeriet, var “den 1. november 2010 […] endnu en vigtig milepæl i udviklingen af den gradvist mere digitale offentlige sektor. Med opfyldelsen af tre målsætninger vedr. log-in, borgerportalen og digital post har kommuner, regioner og ministerier gjort det nemmere at få adgang til de offentlige løsninger på nettet.”

Are you hanging on the edge of your seat?

Sæt borgerne i centrum

Rent faktisk er omfanget af digitaliseringen i det offentlige svært at begribe, og der er konstant nye udviklinger undervejs. Det er en stille revolution, der sniger sig ind på os, men den har et grundlæggende problem. Hvor et system som Facebook grundlæggende bygger på en række antagelser om, hvad Facebook-brugere efterspørger, så bygger digitaliseringen af den offentlige sektor på antagelser om, hvad der vil være godt for den offentlige sektor. Ligesom en sexpartner, der opfylder sine egne behov, og bagefter spørger dig, om det var godt.

Jeg vil tro, at de fleste almindelige mennesker synes, at en løsning som Nem ID slet ikke er særlig nem, og at Borger.dk lyder ret upersonligt på trods af, at man har en personlig side. Mit bud vil være, at det er fordi, udviklerne slet ikke har tænkt på borgernes behov og ønsker i første omgang. Og når man ikke tænker på partnerne, så ringer de ikke tilbage.