Progressiv meningsdanner er en titel, man gør sig fortjent til – om tænketanken Cevea’s nye uddannelse

For at bære titlen “progressiv meningsdanner” kræver det i mine øjne, at man får en ny politisk idé, som er så ny, at ingen har tænkt den før, og så politisk, at andre har svært ved at tage den til sig. Det forudsætter, at man er villig til at gøre op med sine dogmer, og særligt de dogmer, som ens vante politiske omgivelser sætter for en. Spørgsmålet er, om et kursus kan lære én det – og særligt hvis det er et kursus i en tænketank med et erklæret ideologisk ståsted, som selv er ramt af idéfattigdom.

Den nye centrum-venstre tænketank Cevea, der blev lanceret for lidt over en uge siden, lancerer nu en uddannelse, der skal være en af tænketankens hovedaktiviteter. Det skriver flere danske dagblade (*) og i Information findes en længere artikel og en kronik. Uddannelsen skal”[…] uddanne progressive meningsdannere, der kan tænke selvstændigt, formulere kritik og ikke er bange for at sige Konsensusdanmark midt imod”, udtaler Anders Dybdal, Cevea’s uddannelsesleder, i en pressemeddelelse.

At der er behov for sådan en uddannelse er Cevea selv et meget godt eksempel på. Siden lanceringen for 11 dage siden, er der bortset fra en noget tynd analyse om danskhed, ikke kommet de store tanker ud af Cevea. Dette gav sig også udslag i en debat i Deadline mellem Jens-Jonathan Steen, direktør for Cevea, og Martin Ågerup, direktør for Cepos, der endte i en forudsigelig stillingskrig, mellem regulering og marked. Jan Øberg kommenterer på sin blog debatten således:

“Ingen siger noget uden for boksen, den boks der hedder det kapitalistiske økonomiske system. Og så vidt jeg opfanger det hele – det var lidt søvndyssende må jeg indrømme – kommer ingen af dem med en eneste idé.”

Joachim Sperling har på sin blog en lignende udlægning af debatten:

“Jens Jonatan Steen roder sig ud i substansløse forklaringer i modsætning til Aagerup, der kører i sædvanlig stil.”

Der er ikke så megen tvivl om, hvilken af debattørerne, der favoriseres her, men alligevel udlægges den ene fløj som substansløs, og den anden som fordudsigelig. Det er altså heller ikke her de store idéer, der har gjort indtryk.

Cevea’s egen idéfattigdom er altså et udemærket bevis på behovet for nye politiske fritænkere – spørgsmålet er, om Cevea kommer til at lykkes med at opfylde dette behov.

Personligt synes jeg, det ville være spændende, hvis en centrum-venstre tænketank virkelig stillede sig kritisk an over for eksempelvis den universelle velfærdsmodel, lighedsbegrebet, tolerancebegrebet eller solidaritetsbegrebet, og overvejede – ikke blot, hvordan disse begreber bringes ind i det nye århundrede – men hvorfor, vi overhovedet skal have dem med. Det ville være at angribe selve hjerteblodet på venstrefløjen, og efter min mening er det netop det, en tænketank skal kunne. Det bliver spændende at se, om de progressive meningsdannere, der kommer ud af uddannelsen er villige til at tage denne opgave på sig.

(*) Pressemeddelelsen, Politiken, Berlingske, Jyllandsposten, Kristeligt Dagblad.

CEVEA – venstrefløjens nye idépolitiske infrastruktur

En ny politisk tænketank – Centrum-Venstre Akademiet (CEVEA) – er kommet til verden på venstrefløjen. I Deadline på DR2 kunne man sent søndag aften høre Jens-Jonathan Steen, direktør for CEVEA, fortælle om aspirationerne for projektet, og det må siges at være et ambitiøst projekt. CEVEA skal grundlæggende “styrke de fællesskaber, som understøtter det danske samfund”. I Jyllands-Posten kan man videre læse, at det drejer sig om, at komme med “nye bud på, hvordan danskhed, frihed og ulighed skal ses i et fællesskabspolitisk perspektiv”. Om det kommer til at lykkes kan kun tiden vise, men den nyere politiske historie i Danmark har allerede vist, at en politisk tænketank kan opnå en vigtig strategisk rolle i det politiske spil. Jeg taler selvfølgelig om den borgerligt-liberale tænketank CEPOS (Center for Politiske Studier). Og Jytte Hilden, bestyrelsesformand for CEVEA, lægger da også i Jyllands-Posten vægt på, at “det er på tide, at der kommer et modspil til Cepos.”

Men hvad er det egentlig for en rolle, disse tænketanke spiller i det politiske system, og hvorfor er det, de er så interessante? De stiller jo ikke politikere op til hverken det ene eller det andet valg, og de udarbejder heller ikke lovforslag eller arbejder for specifikke sager. Og hvis interesser er det egentlig lige, de varetager? Jeg synes, det interessante ved tænketanke er, at de gør alt, hvad de kan, for at markere sig som uden for det formelle politiske system, samtidig med at de selvfølgelig er en del af det – for hvad skulle de ellers være?

Da Anders Fogh Rasmussen i efteråret 2001 blev statsminister for en borgerlig regering efter ni år med Poul Nyrup Rasmussen som leder af skiftende centrum-venstre regeringer, var der store forventninger til, at han ville omkalfatre den danske velfærdsstat i en mere markedsorienteret retning. Men selvom der uden tvivl er foretaget skridt i den retning, udeblev den store liberalistiske revolution, og der gik ikke lang tid, før man kunne høre medlemmer af Venstres Ungdom (VU) murre i krogene og kalde statsministeren socialdemokrat – og det er vist noget nær det værste, man kan blive kaldt i de kredse.

Et nyt parti – Liberalisterne – forsøgte uden held at stille op til Folketinget, men fik dog vist, at der i liberale kredse var et ønske om en stærkere ideologisk profil og mindre hverdagspragmatisme. Og senere lykkedes det Ny Alliance, som nu sjovt nok er blevet til Liberal Alliance, at blive valgt ind i Folketinget med fem mandater. Og selvom det er en noget decimeret udgave af partiet, der er tilbage i Folketinget i dag, har de vist, at det borgerlige segment, som ønsker en klarere ideologisk profil, potentielt kan blive udslagsgivende ved et valg. Da CEPOS blev oprettet i 2005, var det lige netop ideologi og principper, der var i højsædet.

Jens-Jonathan Steen nævnte da også i Deadline, at CEVEA skal kunne noget, som politikere ikke kan. Tænketanken skal fungere som del af en idépolitisk infrastruktur, hvis funktion er at skabe plads til at provokere, tænke højt og tænke nyt. Og det skal tænketanken kunne, fordi den ikke er fastlåst af dogmer og praktiske nødvendigheder på samme måde som partier er. CEVEA skal altså ligesom CEPOS være en politisk institution, som varetager en ideologisk funktion, som ellers ikke bliver varetaget i det politiske system.

Det bliver spændende at se, hvilken rolle tænketanke kommer til at spille i fremtidens politik i Danmark, og det bliver spændende at se, om ideologi i de kommende år får en mere fremtrædende rolle i dansk politik – selvom det efterhånden er mange år siden, Jean-Francois Lyotard proklamerede “de store fortællingers død”. Men måske det bliver en ny form for post-moderne ideologi, vi bliver vidne til?

[Mit senest opdaterede indlæg om Cevea findes her.]